Starten kan nogle gange være den sværeste.
Eller i hvert fald kræve et vist tilløb.
For hvordan skal man nogensinde komme i mål?
Bare det et skrive starten på det her blogopslag får mit hjerte til at slå lidt hurtigere. Det er længe siden sidst. Det er svært at starte igen.
Der ligger mange halve blogopslag fra de par sidste år. Og et præcis tilsvarende antal undskyldninger og overspringshandlinger."Der er travlt lige nu. Jeg får nok mere tid i morgen. Eller næste uge. Jeg er også for træt. Og er det overhovedet godt nok / spændende nok / nyt nok? Og hvad vil jeg overhovedet med det?"
Men selvom starten kan være svær, så er det oftest umagen værd alligevel.
Det er sjældent man fortyder de ting, man gjorde. Langt oftere er det de ting, man ikke fik gjort.
Jeg er absolut i risikozonen for at navigere mig selv et sted hen, hvor jeg ikke får skrevet historier, ikke får blogget og ikke er synlig som clairvoyant.
Det er så nemt at glemme de ting, der lader én op, hvis de ikke er på skal-gøres-til-i-morgen-og-jeg-er-stang-træt-og-der-skal-også-laves-madpakker-og-allerhelst-vil-jeg-ligge-på-sofaen-lige-nu-listen.
Heldigvis kender jeg en skøn og klog kvinde ved navn Lise Sommerlund. Og hun gav mig for noget tid siden et fremragende råd:
"Gør det vigtigste først."
Lige nu kunne jeg sagtens kaste mig over alle de praktiske ting, der skal gøres. Uden tvivl. Der er masser af dem.
Men hvis jeg venter med at skrive til alt det praktiske og huslige er på plads og det er sidst på aftenen? Ja, så er der knap så mange point tilbage på kontoen til at være kreativ. Og serier i fjernsynet og sociale medier på telefonen har en nærmest magnetisk tiltrækning på det tidspunkt på dagen.
Finten er bare at det egentlig er lidt fjollet at have tingene i den rækkefølge, som jeg oftest har:
Madpakker og det huslige mens jeg er frisk efterfulgt af... for lidt energi til at være kreativ.
Lise gjorde mig opmærksom på at hvis jeg bytter om, så giver det en helt anden rytme. Madpakken er ligeglad med om jeg er frisk og nærværende. Den kan smørres selv når jeg er træt.
Men at skrive? Det er langt nemmere og sjovere før de indre batterier er ved at være tappet for i dag.
Så f.eks. når børnene er puttet og der skal ryddes op - så lige dér at lade opvasken og oprydningen vente og i stedet starte med det, jeg brænder for. Sætte uret til et bestemt tidspunkt og have en fest med det, jeg gerne vil, og mærke følelsen af fremdrift. Følelsen af at rykke på de ting, jeg også gerne vil i mit liv. Og så - når uret ringer - rydde op, smørre madpakke og så videre. Og det har den uventede fordel at det faktisk er langt sjovere at smørre madpakke og ordne vasketøj når jeg har skrevet, har postet, har rykket. For så ordner jeg de praktiske ting mens jeg ved at jeg har rykket mig i dag, i stedet for at gøre det med en følelse af aldrig at nå at rykke noget.
Det er ikke hver dag eller hver uge, jeg får byttet om på rækkefølgen. Slet ikke. Men når jeg gør? Ahh 🙂 Og så bliver der energi og overskud til at kaste sig ud i de der nervepirrende begyndelser. F.eks. at begynde at blogge igen 🙂
Du kan finde mere om fantastiske Lise Sommerlunds og det, hun laver, lige her:
Hun er i allerhøjeste grad et besøg værd 
Kram fra Laura
Skønneste Laura
Jeg er glad for, at du kunne bruge mit råd, der har hjulpet mig selv så meget.
Du kan så meget, og har så meget at byde på. Så det ville være så ærgerligt, hvis hverdagssysler skulle forhindre dig.
Heldog lykke fremover
De allerkærligste hilsner Lise