Bjerget For Evig Lykke I Livet

Tiden går hele tiden. Det er alligevel utroligt. Her står man på sidelinjen og andre gange inde på banen, pisker rundt, puster ud, følger med, følger efter, fører an, falder bagud. Jeg har lyst til at skabe igen. Lege. Leve. Le. Se græsset gro. Jeg vil så fucking utroligt gerne have en hel græsmark at boltre mig på (læs: færdigskrevet bog at nyde 😉 ), men tænk sig. Man kan faktisk ikke rejse på tværs af et kontinent i ét skridt. Man er nødt til at tage rejsen i små bidder. Pokkers også.

elizabeth-lies

Det er som altid et pendul. Nogle gange skaber jeg meget. Andre gange gør jeg ikke. Nogle gange stirrer jeg op i himlen og længes efter solskin. Andre gange nyder jeg himlen lige som den er. Jeg har hørt rygter om at sådan er det  at være menneske.

anna-jimenez-calaf

Og det er faktisk ok. Ok at jeg ikke altid gør det rigtige. Føler “det rigtige”. Ikke er rationel og velovervejet, men faktisk bare er. Lige her. Med min favnfuld af jordbær. De er ikke pretty-picture-reklame perfekte, men de er mine og jeg har selv fundet dem. Det er mit liv med alt hvad det rummer af følelser, lykke, opture, nedture, læringer, fejltagelser, successer og alt hvad der er derimellem og derudover.

artur-rutkowski

Og er det ikke bare skønt?

 

Nogle gange drømmer jeg om at “hvis bare”….

Hvis bare jeg havde mere tid.

Tid til at skrive. Til at være nærværende. Til at hente børnene tidligere. Til at lave lækrere og bedre mad. Til at nå al ting på alle punkter af mit liv. Moderskab. Karriere. Parforhold. Kreativitet. Vennekreds. Personlig udvikling. Spiritualitet. Vedvarende udvikling og læring på alle punkter. Altid. Sundhed. Sund mad. Motion. En mere velopdragen hund. En ren bil. Et rent hjem. Set flere TEDtalks. Lære mere. Blive klogere. Mere vis. Mere rolig.

Forestillingen om uendeligt god tid, ro til at skabe. Tid, der ikke skal tages fra andet. Tid, der kun er til at være kreativ i.

ben-white-2

Tid til at læse med en følelse af uendeligt god tid ligesom den måde jeg læste på som barn.

ben-white

Men efter at have set et interview med Elisabeth Gilbert her til aften gik det op for mig at det er en illusion at tro at der nogensinde kommer den mængde tid. At der nogensinde vil være tid nok til alle de ting, jeg har lyst til, er nysgerrig på eller synes er vigtige.

Det eneste, jeg opnår ved at vente på den illusion, er at jeg aldrig nogensinde når at komme i mål.

glen-carrie

I et Marie Forleo interview i dag hørte jeg om hvordan der var en, der har interviewet kvinder i alle aldre i business. Hvordan de alle talte om at de havde begået fejl. Fornyligt. Og det var ligegyldigt om de lige var startet ud. Eller om de havde haft deres firma i 30-40 år.

Det er en illusion at tro at man ikke laver fejl.

Uanset hvor dygtig man er. Eller hvor længe man har været i gang.

Så hvorfor ikke bare kaste sig ud i det?

Pakke kameraet og vandre afsted i floden og se hvad man finder undervejs?

jon-asato

Min stemme er ikke finpudset, øvet til perfektion eller unik, forstået på den måde at min stemme ikke rummer ekkoer af hvad jeg ser og hører. På ingen måde. Jeg er et sammensurium af mig og hvad jeg har oplevet. Af mit liv og min sjæl og min vinkel på tingene og dem omkring mig og deres vinkel på tingene. Jeg er et menneske som alle andre. Nogle dele af mig minder om andres. Og det er fedt. Andre dele af mig er helt mine egne. Og det er også fedt. Det er kombinationen, der gør mig til mig.

Så nu vil jeg endnu en gang åbne det rustne dørhåndtag ind til nye verdner. Nye muligheder. Nye oplevelser.

michael-ramey

Det er så forfærdeligt nemt at blive magelig. At gøre som man plejer. At gøre de samme ting uge efter uge. Men det er meget sjovere at prøve noget nyt. Det kan være stort og småt. Jeg har lige lært at hækle på biblioteket for 1,5 uge siden og fik sparring fra en kollega om hvordan man laver andet end luftmasker. Nu hækler jeg lidt de fleste dage og er startet i hæklegruppe hver anden torsdag. Og jeg elsker det. Jeg er også startet på en fantastisk uddannelse, der varer det næste år. Kun for sjov. Kun for personlig udviklingsskyld. Eller nærmere: personlig udviklingslyst.

Hverdagen ændrer sig hele tiden. Det er så nemt altid at bestille den samme slags kaffe, den man ved man kan lide. Men der er et helt menukort. Det er sjovere at prøve nogle forskellige. Nogle kan man lide. Andre kan man ikke. Men man bliver en hulens masse oplevelser rigere ved at prøve.

Processed with VSCO with c8 preset

Det her lyder muligvis lidt plat, men jeg så en reklame for mælk på youtube den anden dag. Jep. Så vild er jeg. I reklamen fortalte de at når hjernen ved hvordan noget smager, så smager man faktisk ikke rigtig på det længere. Så hvis du altid drikker det samme, så uanset hvor godt noget smager, så smager du det faktisk ikke lige så intenst hvis du altid bestiller det samme. Så prøv noget nyt en gang imellem. Om end ikke andet, så for at blive bekræftet i at du faktisk allerede havde fundet frem til den mest fantastiske kaffe/smoothie/kaloriefornøjelse på hele menukortet og derefter trygt kan vende tilbage til denne. Eller du kan få dig en ny favorit.

Og nu vi er ved det platte, men sande: jeg tror på at ved at kysse livet, så kysser livet igen. Det er en kærlighedsaffære.

philipp-schreyer

Og at livet er også en læringsproces. Jep, det er ikke altid det fedeste at opdage at man ikke stod, hvor man troede. At man måske ikke var helt så tjekket og ufatteligt sej som man godt kunne tænke sig at være på nuværende tidspunkt. At man faktisk ikke kan nå det hele selvom man prøver. Men ved du hvad? Det er faktisk helt ok. Nogle gange står man på toppen af bjerget og nyder udsigten. Andre gange er man fuldstændig svedig og udmattet på vej op og man løb tør for deo for flere dage siden og lugter som en gammel gnu fordi man ikke har været i bad. Og sådan er det. Nogle gange græder man. Andre gange griner man. Og nogle gange når man toppen af det, man troede ville være Bjerget For Evig Lykke I Livet og opdager at FUCK, det var faktisk det forkerte bjerg. Eller at det ikke rakte helt så langt op i himlen som man troede.

Og hvad så? Man kom der op. Man kan se sig omkring. Og man kan finde ud af hvor man vil hen nu. Det er det smukke ved livet. Vi ved ikke hvor længe vi er her. Vi ved ikke hvad der sker eller hvornår. Men det er vores liv. Lige så hamrende uperfekt perfekt som det er. Og det er det smukkeste i hele verden. Så nyd klatreturene. Nyd udsigten. Det er det, vi er her for.

tim-bogdanov

God rejse. God klatretur. Og husk en ekstra deo. Man ved aldrig hvornår man løber tør.


Det kan være at du også vil kunne lide dem her :-)

Det er svært for mig helt at blive klog på:Hvad lader mig op?Hvad er det, der giver mig energi? Især i perioder,

Læs mere
Hvad lader dig op?

Nogle temaer har jeg glæde af flere gange. Det kan godt være en smule frustrerende i længden.  Helt ærligt. Kunne det ikke

Læs mere
Hjertet oppe i halsen

Nogle ting har man brug for at få at vide mere end en gang.Lad mig sige det mere præcist:Nogle ting har jeg

Læs mere
At skabe glæde

Det er nemt på alle mulige måder - og nogle gange på nærmest umulige måder - at føle at man står i

Læs mere
Festen i skabet
Skriv en kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}