Da jeg skulle poste det forrige indlæg, var der virkelig en frygt, der besluttede sig for at bidrage til koret.
Frygten for at blive til grin.
Hvad nu hvis det, jeg skriver, er for fjollet/åndssvagt/over-filosofisk/undermåler-agtigt/tumpet/ligegyldigt/gør mig til grin/udstiller mig/gør mig sårbar/stiller mig dårligere?
Shit.
Så er det meget nemmere ikke at lave nogen blogopslag overhovedet.
Det er meget tryggere, nemmere, bedre.
Den frygt, har jeg stiftet bekendtskab mange gange før, men den er åbenbart ikke sådan lige at slippe af med.
Store klapsalver til dem, der stiller sig derud. Til dem, der er selvstændige og stiller sig frem med dem selv og deres business. Jeg anede ikke at det kunne være så svært, kræve så meget mod, være så meget sårbarhed.
Tak fordi I gør det. Tak fordi I stiller jer frem. Det er fedt I gør det. I har min dybeste respekt.
Og i det øjeblik, jeg skrev de ord, gik det op for mig: hvis andre kan gøre det, hvis andre kan stille sig derud – så betyder det at faktisk er muligt – og at jeg derfor også kan gøre det. At selvom barrieren føles som et 27 etagers hus, så er det faktisk muligt at gøre det.
Som skønne, inspirerende ekspert i frygt og hverdagsmod Anja Vintov på et tidspunkt skrev til mig:
Vis dig. Det er eneste vej.
Det er vigtigt at vi viser os til hinanden. Når vi tager os selv på os, giver vi samtidig mulighed for at andre kan tage sig selv på sig.
Ja, det er svært.
Ja, det kræver noget.
Men sådan er det vist nogle gange med de ting, der er allervigtigst. De kræver lidt mere af os.
Men det betyder ikke at det er umuligt. Eller at det ikke kan lade sig gøre. Det betyder bare at der måske skal lidt mere til før det lykkes. Lidt mere tid, lidt mere fokus, måske lidt flere forsøg.
Men det er ikke det samme som at det ikke er umagen værd at forsøge 🙂
Tak fordi du læste med <3
Har du lyst til at høre når der kommer nyt på bloggen?
Så klik ind på www.facebook.com/ForfatterLauraLutzen/ og like samt følg siden – så hører du når der kommer nyt 🙂
