Der er to stærke kræfter i livet.
Frygt og Kærlighed.
De kommer med hver deres meget forskellige sigtbarhed. Frygten påstår at kunne se langt ind i fremtiden. Og ikke bare det. Frygten hiver også de helt store virkemidler frem. Sygdom. Latterliggørelse. Udstødelse. Døden. Ridser man det helt hårdt op og skærer ind til benet kan det være noget i den her stil frygten gerne vil fortælle dig:
- Hvis du ikke træner, vil din krop ikke trives. Hvis din krop ikke trives vil den forfalde hurtigere end den burde. Du vil blive syg og dårlig. Du vil dø før tid.
- Hvis du er stresset vil din krop og hjerne tage skade. Du vil blive dement og fraværende. Du vil dø før tid.
- Hvis du ytrer dig om ting, du ikke ved nok om, risikerer du at blive til grin. Så mister du dit omdømme. Folk vil miste respekten for dig. Du vil blive udstødt. Du vil miste dit job, dit hus, dine penge, alt. Du vil dø ensom, fattig og før tid.
Kærligheden har til gengæld en helt anden sigtbarhed. Og den baserer sig på tillid og tålmodighed. Den lover ikke noget om hvad der sker om flere år. Den beder dig kun om at tage ét skridt ad gangen. Den fortæller dig ikke hvor hele ruten fører hen. Den beder dig blot om at tage de skridt, der tænder dit indre lys og får din indre glæde til at spire frem. At drikke en kop te i sofaen med det lune tæppe på fødderne. At ringe til din ven, som du ikke har snakket med længe. At købe den der smukke buket blomster, ikke fordi der er en særlig anledning, men fordi du har lyst og du ved at de vil lyse dit stuebord op derhjemme med alle deres farver og skønhed. At gå en tur i den friske aftenluft fordi det gør godt at komme udenfor og strække benene. Ikke ud fra trusler om alt det forfærdelige, der vil ske, hvis du ikke gør det, men ene og alene fordi det vil fylde dig med energi at gøre det.
Det er pudsigt at frygten kan være så dragende. Så tillokkende. Den bryster sig af sin egen vigtighed og fremhæver sig selv som Den Eneste Måde At Holde Sig I Live På. Det er også rigtigt. Frygten er vigtig og en uundværlig del af at være menneske. Men frygten og egoet vil også altid fortælle dig at der er noget, der mangler. At uanset hvor meget, du har, så er det ikke nok. At det burde være mere, hurtigere, nyere, større. Kærlighedens fokus er derimod på det gode, der allerede er, og taknemmeligheden for det. Og det, man fokuserer på, får man mere af.
Jeg synes det kan kræve noget tilløb at vælge kærligheden og tilliden i stedet, hvor bagvendt det måske kan lyde. Det er jo meget nemmere at lytte til frygten og f.eks. ikke udgive denne blog. Denne blog er jo ukendt farvand og min frygt mener det er En Sikker Vej Til Problemer. Hvad nu hvis folk ikke kan lide hvad de læser her? Hvis det ikke er nyt nok, dybt nok, godt nok, spændende nok eller alle de andre, ting, som frygten bekymrer sig for. Ja, det kan godt være. Men jeg vælger kærligheden og tilliden. For selvom jeg ikke ved hvor denne blog fører hen og selvom det er forbundet med risiko at være kreativ, især når man viser det til andre, så har jeg besluttet at gøre det alligvel. Selvom kærligheden ikke kan give mig en længere sigtbarhed end ét enkelt skridt, så tager jeg det skridt. For det skridt fylder mig med glæde, lys og flow, og mit hjerte – når jeg lytter helt ind bag frygten – fortæller mig at alt er lige som det skal være.
Gid dine skridt både nu og i fremtiden må være præget langt oftere af kærlighed end af frygt, også selvom det i første omgang kan føles som om sigtbarheden er lidt kortere. Til gengæld lover jeg at vejen er meget, meget sjovere 🙂
Pas godt på hinanden derude. Det er en stor verden, men heldigvis er vi her for at passe på hinaden og hjælpe hinanden.
Hav et skønt nytår 🙂