Nogle dage er bare øv. Hvor tingene ikke går, som man håbede. Hvor ens evne til at sige “pyt” er midlertidigt ude af drift. Hvor man er træt. Hvor modstand bliver ens ufrivillige følgesvend dagen igennem. Modstanden pludrer løs og fortæller om alle de steder den kan gøre sig gældende, alle de muligheder den ser i ens liv. “Se her kan vi også gøre det lidt tungere. Uh, og her! Der var jo blevet alt for pænt og kedeligt i det hjørne, sålad os øge sværhedsgraden lidt – så du rigtig kan mærke du lever.” og man står lidt befippet tilbage mens den hygger sig vældigt med at lave ravage.
Hvor forskellen mellem hvad man gerne ville, hvad man synes burde gøres og hvad der rent faktisk er muligt bare ikke kan mødes. Hvor man strander halvvejs mellem de tre. I ødelandet af forventninger, krav og umuligheder.
Elsk dig selv alligevel. Vær nænsom ved dig selv. Tag dig selv i hånden og pas på dig.
Hvis du var din egen mor lige nu, hvad ville du så sige? Hvad ville du gøre?
Hvis din veninde eller ven stod i din situation, hvad ville du så sige til vedkommende?
Vi har allesammen den slags dage.
Træk vejret. Tag det roligt. Det hele er langt lysere i morgen. Prøv ikke at handle for meget i dag på følelsen af øv. Betragt den. Træk vejret og spørg følelsen hvad den gerne vil fortælle dig. Sov på det. Og vent til i morgen. En god nats søvn har det med at få tingene til at glide nemmere.
Vi har alle den slags dage. Du er ikke alene.
Og hvis alt andet fejler, så kan en lækker og mørk chokolade altid nydes. Langsomt… Eller hurtigt 🙂 Livet er fuldt af valg 😉
Hej Laura, du har en rigtig lækker måde at fortælle på. Elskede især første del af indlægget ? Mere af det!
Tak, kære Lise ? Det er dejligt at høre og godt at få input ?
Super hyggeligt at møde dig i dag. Programmet, jeg talte om, hedder scrivener. Det kan virke lidt kringlet i starten, men er faktisk ok. Og der er masser af træningsvideoer i det derude i det store, brede internet.