En duft af kaffe

kaffe og kage af Fabian Blank

En af de ting, jeg glæder mig til når jeg bliver udgivet forfatter, er at drikke kaffe med min redaktør på en café i København. Hvem og hvornår vil tiden vise, men oplevelsen står tydelig. Duften af cafe latte. Cafesnak i baggrunden. Folk, der går forbi udenfor. Ro. Spændende diskussioner af bøger og muligheder. Vi nyder begge to samværet og har et tæt samarbejde. Sammen opnår vi stor succes for mine bøger og langt flere muligheder åbner sig end jeg overhovedet havde troet muligt. Jeg glæder mig 🙂

Det lyder måske højtravende og underligt at drømme om så specifikke ting allerede før bogen er skrevet, men hvorfor ikke? Hvis man ikke ved, hvor man gerne vil hen, hvordan kan man så vide om man bevæger sig i den rigtige retning?

Hvad drømmer du om? Hvis alt var muligt og du kunne ønske frit, hvad ville du så vælge? Hvad ville glæde dig og løfte dig hver dag? Hvad har du en passion for? Hvis der var frit valg på alle hylder, hvad ville du så vælge?

Ville du gerne vinde 257.750.650 kr? Hvad ville du bruge pengene til? Hvor ville du bo? I New York, i Svendborg eller ved vandkanten på en lille ø i Stillehavet?

Ville du være lærer, raketbygger eller livsstilscoach? Mesterskabsvinder i flerfarvet strik på tid, ekspert i Wordfeud, dyrke motion hver dag eller have en gourmetkok ansat derhjemme til at lave mad til dig hver dag?

Giv plads til de fjollede drømme. De glade drømme. De store drømme. Det er godt at vide hvad der er ens ultimative drøm. Det er endnu bedre at skrive det ned. Underbevidstheden er en finurlig størrelse. Undervurder ikke dens evne til at navigere dig i den retning, du ønsker, bare du fortæller den hvor du gerne vil hen. At skrive tingene ned er en ret fantastisk måde at gøre det på. Gør beskrivelsen så konkret som muligt. Sæt sanseindtryk på. Drøm stort.

Døm ikke hvad der dukker op, bare drøm.

Hvis du drømmer om at være forfatter, så beskriv hvad der er din ultimative arbejdsdag inden du om aftenen skal til filmatiseringen af din nyeste bog. Hvilket tøj vil du have på? Hvordan har du det? Pyt med om det bliver til virkelighed. Din krop, hjerne og følelser skelner ikke. Glæden booster hele dit system uanset om oplevelsen er ægte eller en dagdrøm. Prøv det. Bare i 10 minutter Drøm frit og uden dom. Leg med det. Jeg lover dig det er hvert eneste minut værd 🙂

God fornøjelse 🙂

kaffe på cafe af Seemi Peltoniemi


Det kan være at du også vil kunne lide dem her :-)

Det er svært for mig helt at blive klog på:Hvad lader mig op?Hvad er det, der giver mig energi? Især i perioder,

Læs mere
Hvad lader dig op?

Nogle temaer har jeg glæde af flere gange. Det kan godt være en smule frustrerende i længden.  Helt ærligt. Kunne det ikke

Læs mere
Hjertet oppe i halsen

Nogle ting har man brug for at få at vide mere end en gang.Lad mig sige det mere præcist:Nogle ting har jeg

Læs mere
At skabe glæde

Det er nemt på alle mulige måder - og nogle gange på nærmest umulige måder - at føle at man står i

Læs mere
Festen i skabet
Skriv en kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}