En sprællevende guldfisk

Det er alligevel utroligt. Nu gjorde jeg det igen. Stod og stirrede på den slukkede vandhane og ventede på at vandet skulle begynde at fosse ud på egen hånd, som jeg skrev om her. Der kom masser af ideer til blogposts. Masser af ting, jeg kunne skrive om. Men der var ikke tid. Det har virkelig været en tung omgang. Med søløvehoste, feber, diarre og mere feber og de andre bonusting man får med når man har små børn, der prøver de forskellige variationer af børnehavebakterier og vintervirus af og gerne deler med resten af familien. Man prøver at jonglere familieliv og arbejdsliv på samme tid. Søvnmangel og afbrudt søvn i lange baner. Der har været gyldne øjeblikke hvor man hygger sammen på sofaen og meeeeget lange øjeblikke hvor alle bare er gennemtrætte og man tæller timerne til næste gang man kan få lov til at gøre det her:

Jeg kender en skøn kvinde, der beskrev begrebet “guldfisk-syndromet”.

At når man har det godt kan man nærmest ikke huske at det har været anderledes og man forventer stort set også at det forbliver sådan. Når der kommer trælse perioder, så føler man at de har varet længe og at de nok også vil fortsætte sådan uendeligt længe. Og det er ligegyldigt hvor kort de kommer efter hinanden, så føles de lange.

Jeg kan virkelig mærke guldfisk-syndromet i de uger, hvor det hele larmer mere end det plejer og hvor der er heftigt overtræk på søvnkontoen grundet manglende indbetalinger. De gode øjeblikke skinner og glitrer i al deres herlighed og jeg suger dem lykkeligt til mig og forestiller mig halvvejs at sådan her forbliver det, og hvis ikke, så er det en fiasko. Og når de tunge perioder så kommer, så er det nemt at slå sig selv i hovedet. Først over at man fik navigeret sig ind i en tung situation. Og derefter kan man så slå sig selv i hovedet over at man synes det er tungt. Man burde jo vide bedre. At livet er både op og ned.

Men for dælen da.

Når jeg er fuldstændig gennemtræt har jeg mest af alt lyst til at livet i stedet skulle være evig lykke og solskin og glæde.

Nul modstand.

Kun medvind.

Jeg ved godt det ikke er realistisk. Og jeg har hørt at det ville blive kedeligt og intetsigende i længden.

Men jeg er frisk på udfordringen! Bare send masser af solskin denne vej, jeg skal nok nyde hver en solstråle. Eller i det mindste: send en masse søvn og følelsen af god tid. Jeg gad godt vide hvordan man lidt oftere kunne få følelsen af god tid. Det tror jeg skal være mit næste rejseeventyr: opdagelsen af hvordan jeg oftere kan få den følelse. Ikke bare i ferier. Ikke bare i weekender. Også på hverdage. For nogle dage er lige netop den følelse der. Andre gange knap så meget. Det kunne være dejligt at vide hvordan man aktivt kunne skrue op for den. Måske er det slet ikke så indviklet. Måske det bare aktivt er at vælge det til. Det er da et forsøg værd. Det må blive næste uges forsøg.

Livet er én stor legeplads. Og det er bare med at prøve ting af undervejs. Hellere have prøvet og fejlet, end slet ikke at forsøge.

Gid dine dage må være fulde af leg, eventyr og ting, du har lyst til at prøve og modet til at gøre det.

Og længe leve guldfisken 🙂 Selvom det har krævet lidt tid (og nætter med ikke-afbrudt søvn 😉 ) at acceptere det, så synes jeg faktisk at det er vældigt meget sjovere og berigende at være en sprællevende guldfisk med op- og nedture og masser af oplevelser undervejs end en østers, der ligger stille og ikke siger et eneste ord. Også selvom det stadig lige kræver en ekstra indånding at poste noget herinde nu hvor der måske ligefrem er andre, der læser med, så er det stadig sjovere for mig at springe ud i det og prøve det af end hele tiden at vente. Vente på bedre tid. Vente på større ord. Vente på mere visdom og dybde. Vente på at jeg finder ud af hvordan dælen man sender et nyhedsbrev ud med rette layout.

Og hvis du er nået så langt som her ned i dette opslag: jeg er glad for du er her. Og tak fordi du læste med 🙂 Hav det vidunderligt. Og du er hjerteligt velkommen til at skrive dig op til nyhedsbrevet. Jeg lover jeg ikke overfylder din mailboks. Jeg ved nemlig stadig ikke helt hvordan nyhedsbrevsfunktionen virker, men den her guldfisk – den svømmer alligevel 😉


Det kan være at du også vil kunne lide dem her :-)

Det er svært for mig helt at blive klog på:Hvad lader mig op?Hvad er det, der giver mig energi? Især i perioder,

Læs mere
Hvad lader dig op?

Nogle temaer har jeg glæde af flere gange. Det kan godt være en smule frustrerende i længden.  Helt ærligt. Kunne det ikke

Læs mere
Hjertet oppe i halsen

Nogle ting har man brug for at få at vide mere end en gang.Lad mig sige det mere præcist:Nogle ting har jeg

Læs mere
At skabe glæde

Det er nemt på alle mulige måder - og nogle gange på nærmest umulige måder - at føle at man står i

Læs mere
Festen i skabet
Skriv en kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med

  1. Som Albert Einstein sagde;
    Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

    Svøm for pokker, svøm, Laura ?.

  2. Sådan, så er dagen sparket igang. Med den dejlige energi du sender kan den kun blive en vidunderlig dag ,selv om det er vinter og gråvejr?
    Tak Laura ♥️

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}