Frygten for at gå glip af livet

Jeg har mange slags frygt.

Nogle af dem kan jeg sagtens stå ved.

Andre knap så meget.

Nogle fylder rigtig meget, andre kommer kun i glimt.

Frygten for at gå glip af livet fylder heldigvis ikke så meget, men til gengæld skammer jeg mig over den.

Helt ærlig. Hvordan kan jeg være bange for at gå glip af livet?

Hvordan kan jeg overhovedet tillade mig det?

Jeg har mange skønne ting i mit liv, jeg lever sammen med mit livs kærlighed, vi har to fantastiske børn sammen og vi bor trygt og godt i vores hyggelige hjem. Jeg har skønne veninder, der beriger mit liv på hver deres unikke måde. Jeg har et skønt job, der begejstrer mig og hvor jeg lærer en masse.

Kan du se hvordan jeg prøver at forsvare mig? Hvordan jeg skammer mig over hvordan jeg kan have så meget godt i mit liv, og så samtidig frygte at gå glip af livet? Og min skam har masser mere at byde ind med:

Det er jo fjollet at have den frygt. Tsk tsk. Barnligt og pinligt, intet andet. Tag dig lige sammen, din navlepiller, du er altså lidt dum at høre på lige nu.

Min skam synes det ville være meget federe hvis jeg diskret ville pakke den frygt væk og helst slet ikke fortælle om den til nogen. Og hvis jeg ikke kan pakke den væk, så i det mindste tie stille og ikke fortælle om den, men bare sameksistere med den alene. Hvad ville andre ikke tænke hvis jeg sagde det højt?

Alligevel er frygten der af og til.

Livet kan nogle gange være så bugnede fuldt af muligheder og valg. Og med hvert valg kommer et fravalg. Det er så frygteligt upraktisk. Jeg ville være vildt sej til bare at vælge til og til og til. For der er jo så mange spændende ting, man kan gøre her i livet. Problemet er bare at hver dag har 24 timer. Hverken mere eller mindre. Uanset om nogle timer føles længere når der er omgangssyge og kaskader af opkast i badeværelset. Uanset om nogle timer føles alt for korte når man er i flow og griner og fordyber sig.

Men midt i alle valgene er jeg nogle gange bange for at tage de forkerte valg. At prioritere det forkerte.

Og bagsiden af den frygt er tilsvarende besværlig, for ligeså svært det kan være at vælge, når der er en masse man gerne vil og man er bange for at gå glip af livet ved at vælge forkert, ligeså svært er det når livet snævrer sig ind. Når det ikke føles som om der rigtig er nogen valgmuligheder at gøre godt med. Når man føler sig fastlåst og klemt inde. Lige dér er det også nemt at mærke nakkehårene rejse sig mens frygten puster én i nakken og hvisker:

Kan du mærke hvordan du lige nu går glip af livet? Se alle de andre. Se hvor meget mere de lever deres liv. Hvor meget bedre valg de har truffet, hvor meget bedre de har det.

Og samtidig med når frygten fylder, så synes jeg det på samme tid er pinligt og utaknemmeligt overhovedet at have den frygt. Jeg mener, helt ærlig. Jeg har så mange gode ting i mit liv.

Der er bare lige det med frygt: jo mere man fornægter den, jo mere man prøver at ignorere den, jo mere man skubber den væk – jo mere kan den vokse og larme. For frygten bliver jo ikke taget alvorligt, den bliver ikke hørt og så er der kun ét at gøre: skrue op for lydstyrken indtil man ser den i øjnene og anerkender at den er der.

Ja, jeg er nogle gange usikker på om jeg får truffet de rette valg. Om jeg får prioriteret min tid og min energi rigtigt.

Det gør jeg ikke altid.

Facebook er nogle gange vildt sej til at fange min opmærksomhed når jeg er træt, men egentlig var ved at ordne køkkenet.

Fjernsyn når jeg først burde læse ting på forældreintra.

Spise chokolade i bilen på vej hjem når jeg burde tage op at træne i stedet.

Og så er der de større valg:

Overspringshandlinger i stedet for at blogge herinde og i stedet for at arbejde på min synlighed som behandler og clairvoyant.

Smelte sammen med telefonen i stedet for bare at være stille med mig selv.

Blive fjernsynszombie i stedet for en nærværende og opmærksom hustru til min skønne mand.

 

Finten er at livet er hverken ens fortid eller ens fremtid. Livet er ikke i aften kl. 21 eller på søndag kl. 9. Livet er alle de ting, jeg vælger at gøre og ikke at gøre lige nu. Livet er de valg, jeg træffer, ligeså meget som det er de valg, jeg glemmer at træffe. Livet er alle de ting, jeg fylder mine dage med, om det så er overspringshandlinger, nærvær med børnene og manden, at få min business til at vokse for vildt eller noget helt fjerde, så udgør det hele den mosaik, der i sidste ende bliver mit liv.

Mit skønne, larmende, berusende, stormende, stille, begejstrede liv.

Og det gode ved den tanke er, at så snart den landede i mig, så kunne jeg vende mig om mod frygten og se den roligt i øjnene og sige:

Jeg går ikke glip af noget som helst.

Jeg får det hele med og det er jeg virkelig glad for.

Tak for besøget, kære frygt, du fik mig til at tænke over nogle vigtige ting og faktisk har du gjort mig endnu gladere for mit liv.

Jeg går ikke glip af noget. Det er der ingen, der gør. Der er en grund til at vi vælger som vi gør og det hele er en læring. Om valg og fravalg. Om muligheder og mangler. Om livet. Og det hele er som det skal være. Det hele er virkelig lige som det skal være. Jeg har ikke lært det hele endnu, men det er også helt ok. Jeg er her jo netop for at lære. Hver dag lærer jeg lidt mere om livet, om dem omkring mig og om mig selv. Jeg lærer lidt mere om hvordan jeg træffer valg, og hvilke valg, jeg er fint tilfreds med, og hvilke, jeg gerne vil gøre lidt anderledes fremover.

Og så snart jeg havde tænkt de tanker, så smilede frygten stille til mig, for nu havde jeg set den. Nu havde jeg hørt, hvad den var kommet for at sige til mig. Hvad den kom for at få mig til at tænke over. Nu behøvede den ikke larme mere. Den vil sikkert stadig komme på besøg af og til når det hele går lidt for hurtigt eller jeg glemmer lidt for meget at vælge til og fra i mit liv, men det er helt ok. Vi er her for at lære. Og vi går ikke glip af livet, heller ikke når det føles sådan. Alt er lige som det skal være. Og jo mere vi kigger frygten i øjnene, jo mere vi lytter til den, sådan rigtig lytter, jo mindre larmer den og jo mindre fylder den. Når vi lytter til frygten, sætter vi samtidig både frygten og os selv fri. Nogle gange er der mange lag i frygten at arbejde sig igennem, meget at lytte til og at arbejde med. Ligesom det heller ikke altid er første gang man mærker frygten at man også får lyttet til den. Det er heller ikke altid, faktisk nok nærmere sjældent, at man i første omgang får sat hele frygten fri. Det er helt ok. Vi har alle sammen nogle ting, der larmer mere end andre, og hvor der er brug for mere tid, fokus og energi. Men ellers ville der jo heller ikke rigtig være noget at lære eller noget, at arbejde med, vel? 😉

God fornøjelse med dit liv, uanset hvor larmende, jublende, kaotisk, berigende, overvældende, stormfuldt eller lykkeligt det måtte være.

 

Tak fordi du læste med <3

Har du lyst til at høre når der kommer nyt på bloggen?

Så klik ind på www.facebook.com/ForfatterLauraLutzen/ og like samt følg siden – så hører du når der kommer nyt 🙂


Det kan være at du også vil kunne lide dem her :-)

En ting, som det kan være svært at blive klog på, er: Hvad lader mig op? Hvad er det, der giver mig

Læs mere
Hvad lader dig op?

Nogle ting har man brug for at få at vide mere end en gang.Lad mig sige det mere præcist:Nogle ting har jeg

Læs mere
At skabe glæde

Det er nemt på alle mulige måder - og nogle gange på nærmest umulige måder - at føle at man står i

Læs mere
Festen i skabet

Nogle dage tænker jeg "hvordan i alverden kan jeg nå alt det, jeg gerne vil?"Der er altid mere at nå.Mere at lære.Mere

Læs mere
Flytbar målstreg
Skriv en kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}