Øhh. Dav Hverdag-På-Bagkant. Jeg havde helt glemt dig midt i juleferien og nytårsfornøjelserne. Det der med at være træt og bagud og mangle søvn. Jeg havde frejdigt og lykkeligt fortrængt din eksistens, Hverdag-På-Bagkant.
Nogle gange er det altså noget pis at udvikling bevæger sig som et pendul.
Det er meget sjovere at være ovre i Glad-og-Flyvende. Lejren for Trætte Småbørnsforældre har jeg besøgt mange gange. Vi har pendlerkort dertil. Eller nok nærmere permanent bopæl. Det var først i går da vi løb tør for bleer at der blev handlet ind. Der ligger bjerge af vasketøj, der skal lægges sammen. Jeg har ingen ideer til aftensmad til de næste par dage. Lige bortset fra i morgen. Fredag er fredagspizza og fredagsslik.
Midt i hverdagskaos er hyggelige traditioner guld værd.
Og i dag, da både børnene og jeg var trætte da vi kom hjem, tog jeg en beslutning. I stedet for at stæse rundt og få styr på vasketøj og aftensmad og andre huslige nødvendigheder, så fandt jeg en gryde frem. Hældte olie i. Ledte fire skuffer igennem og fandt majskornene frem. Poppede en portion popcorn og legede biograf for nedrullede gardiner inde i stuen med børnene. De så hver deres ting på hver deres skærm, men vi var der sammen. Der i det hjemmelavede biografmørke.
Jeg har hørt hårdnakkede rygter om at alt vasketøjet også er der i morgen. Og jeg får nok ikke på magisk vis en masse ideer til aftensmad. Jeg burde nok også komme i gang med at træne mere. Meditere lidt oftere. “Bør” og “skal”. Jep, de er der over det hele hvis man leder efter dem, men selvom pendulet i perioder svinger mellem “øv” og “jubi”, så er jeg faktisk lidt stolt over at jeg selv en bidende frostkold og træt torsdag eftermiddag fik gjort Hverdag-På-Bagkant lidt hyggeligere. Og som ektra bonus så blev sofaen også lidt ekstra sprød at sidde i da skålen med popcorn væltede. Jep. Hverdagen kommer med mange forskellige muligheder. Og den starter igen i morgen tidlig når vækkeuret ringer. Nogle gange får vi det bedste ud dagen. Andre gange kommer vi igennem dagen. Pendulet svinger hele tiden. Jeg gør hvad jeg kan for at skubbe pendulet i den rigtige retning. Og mere kan man nok ikke forlange af hverken sig selv eller af Hverdag-På-Bagkant 🙂