Jeg har en kreativ frygt. Virkelig. Den kan komme til udtryk på et utal af måder.
Forklædt som sund fornuft, logiske argumenter, magelighed eller usikkerhed. Det kan også være som overspringshandlinger eller forglemmelser. Den krydrer gerne hele herligheden med et godt drys af utryghed, forvirring, tågede tanker eller manglende overblik.
Den har et væld af redskaber til rådighed og et ocean af ideer til hvordan den kan få sit budskab igennem til mig. Den har meget, den gerne vil fortælle mig. Dens vigtigste formål er at holde mig i live.
Ivrig formidling af worst case scenarier er en af dens yndlingsbeskæftigelse.
Problemet er bare at hvis jeg ikke er opmærksom på hvornår det er frygten, der taler, så kan det meget let blive frygten, der styrer. Og den vil meget, meget gerne styre derhen hvor jeg foretager sig så lidt som muligt. Især det, der lugter den mindste smule af et usikkert udfald.
Af risiko.
For at blive til grin, blive udstødt, spilde ressourcer, komme til skade, blive uvenner med andre eller i værste fald miste livet. Frygten kan være så effektiv til sit arbejde at man helt glemmer at leve.
Den hvisker bange:
Hold dig til det, du kender. Det, du altid har gjort. Lad være med at prøve noget nyt. Stil dig ikke frem, hold dig langs væggen. Gå i et med tapetet. Usynligt er trygt. Trygt er godt. Alt andet er den sikre vej til at dø.
Kære frygt. Tak fordi du har holdt mig i live. Det sætter jeg stor pris på. Tak for at du sørger for at jeg er opmærksom i trafikken, passer på ved store højder, husker at dufte til maden så jeg ved den er god inden min familie og jeg spiser den. Tak for at du gør opmærksom på de ting, der kan være farlige eller som du mener, jeg bør være opmærksom på.
Men kære frygt, det er nytter ikke noget at du er den, der bestemmer. Jeg ville hellere end gerne lytte til dig, for du har faktisk tit nogle ret gode pointer i det, du påpeger. Men du får ikke lov at styre. Du er med på denne rejse af et liv, men det er ikke dig, der bestemmer hvor jeg rejser hen. Du får ikke længere lov til at holde kompasset "bare lige for at kigge efter". Du får lov at rejse med, fordi frygt er en vigtig del af det, at være menneske. Fordi du passer på mig. Fordi vi sammen kan have et fantastisk og frugtbart samarbejde. Men du får ikke lov at bestemme. For det gør jeg.
Kærlig hilsen
Laura