Der er altid to vinkler på tingene.
Den positive og den negative.
Den frygtsomme og den håbefulde.
Man kan se tingene fra et perspektiv af mangel eller et perspektiv af overflod.
Det kan koges ned til frygt eller kærlighed.
Hvert eneste øjeblik kan man vælge at se tingene fra den ene eller den anden vinkel.
Og forskellen er afgørende.
Det er nemlig ikke hvad vi oplever, der afgører hvor lykkelige vi er.
Det er hvad vi tænker om hvad vi oplever, der afgører det.
Hvert øjeblik kan vi vælge at tænke på tingene fra den positive eller den negative vinkel.
Frygten kan snige sig ind allesteder.
Når det går godt, vil frygten hviske at det ikke kan blive ved.
Når vi klarer os godt vil den gøre opmærksom på at det bare var held og at det vil ændre sig.
Når børnene leger sammen vil frygten sige “nyd det, for om lidt begynder de nok at skændes”. Og så går tankerne i gang med at forestille sig skænderiet og at man skal ind og skille dem ad. Frygten er ekspert i at få tankerne til at forsvinde fra nuet og gå i gang med i stedet at løse alle de problemer og scenarier, som frygten lige har fundet på.
Det er en vigtig overlevelsesmekanisme. At kunne forudsige problemer og løsninger på dem.
Men livet er ikke kun problemer og overlevelse.
Det er også lethed, glæde og flow.
Og det hele bunder i om man husker ikke kun at se på tingene med frygt, men også med kærlighed.
Den hurtigste vej fra frygt til kærlighed er nuet. At lægge mærke til hvor man er lige nu. Hvad der sker. Hvordan kroppen føles.
Børnene leger. De griner. Man nyder lyden og mærke en varme brede sig fra hjertet og ud i hele kroppen. Punktum. Ikke nogen analyse af hvor længe den gode leg mon varer ved og om hvordan deres relation er lige nu. Man er bare i nuet og ikke alle mulige fremtidsscenarier.
En anden måde at bevæge sig fra frygt til kærlighed er taknemmelighed. Frygten kigger altid på hvad der mangler eller hvad der kan gå galt. Kærligheden nyder hvad der er. Når vi tænker på hvad vi er taknemmelig for, så vokser det i vores liv. Taknemmlighed er en følelse, der skaber tanker, der skaber valg, der skaber endnu mere at være taknemmelig for. Og taknemmeligheden er noget, der bliver styrket af at man skriver den ned og taler om den. Der vil perioder, hvor det er nemmere at være taknemmelig end andre. Nogle gange lever man fuldt og helt. Andre gange overlever man. Og det er helt ok. Taknemmelighed kan man gøre til en del af begge perioder. Omend det kan kræve lidt øvelse. Og dybe vejrtrækninger og laaaaange granskninger nogle dage. Men der er altid noget at være taknemmelig for. Vi har rent vand i vandhanen. Vi lever i et land med fred. Det er gratis at gå til lægen og at sende børnene i skole.
Jeg har fra flere steder hørt at det er godt at skrive tre ting ned hver aften som man er taknemmelig for. Faktisk fra så mange at jeg tænker der må være noget om snakken 😉 Nogle gange husker jeg det. Andre gange ikke. Men når jeg gør, så hjælper det til at få glæden til at boble frem.
Hvad vi leder efter, finder vi.
En anden ting, der får mig fra frygt til kærlighed er kram. Lange kram, korte kram, fjollede kram. Det hele kan bruges 😉
Grineture. Fjol. Kilderi.
At danse til musik. Give den fuld gas og hoppe begejstret rundt.
Optimisme er også altid et skridt i den rigtige retning.
Engang var jeg ude at cykle med min veninde. Undervejs begyndte det at regne. Virkelig regne. Vi skyndte os alt hvad vi kunne, men blev alligevel mere og mere våde. Først arme, nakke og bukser. Så ned af nakken, ned langs rykken. Ned langs benene og ned i sokkerne. Ud i skoene. Det var helt absurd så meget vand, der kom. Efterhånden var jeg kold og gennemvåd og jeg udbrød opgivende:
“Jeg er gennemblødt. Selv mine underbukser er våde nu.”
Og ved du hvad min veninde svarede?
“I det mindste kan vi ikke blive mere våde end vi allerede er.” Så smilede hun og cyklede videre der ved siden af mig.
Det var så fantastisk en kommentar at den stadig kan få mig til at smile selv her flere år efter. Selv på den vådeste regntur kan der være en positiv vinkel. Når vi finder en positiv vinkel og deler den med andre, kan det være at det tænder et smil hos den anden. Et lille guldkorn, der ligger og glimter derinde selv flere år efter.
Når vi hjælper hinanden og deler optimisme og taknemmelighed, så smitter det.
Del med hinanden. Livet er til for at blive delt. Både det gode, det absurde, det tragiske, det sorgfulde, det begejstrede. Det hele er en del af pakken. Når vi samtidig husker taknemmeligheden for det, der er, og når vi vælger den positive vinkel, hvor vi kan – så bliver det hele lige pludselig lidt sjovere og lidt lettere.
God fornøjelse med vinklerne, cykelturene, frygten og kærligheden 🙂
