Utilstrækkelig

Der er nogle ord, der er federe end andre. “Utilstrækkelig” er ikke på nogen måde fed. Det lyder hverken lækkert, spændende eller rart, hvorimod “uperfekt” har en lidt lækrere klang over sig. “Uperfekt mor” lyder sådan lidt trendy “jeg-har-styr-på-det-hele-men-har-købt-madpakkebollerne-færdiglavede”-agtig. Som om man har et lidt tilfældigt, men stadig superlækkert bohemeagtig hår og “du-må-undskylde-her-roder”, mens man viser sit damebladssmukke hjem frem. Desværre er “uperfekt” ikke altid nok til at beskrive en hverdag. Nogle gange er det “utilstrækkelig” man må hive frem af skuffen og stille op på køkkenbordet, så det kan stirre på én mens man prøver at få det hele til at gå op i en større enhed. Det er der, man burde hive nærværet frem og sige “PYT!” og finde sin indre damebladslækre mor frem. Hende, der tager det hele fra oven, aldrig er utålmodig eller gennemtræt. Det lykkes de fleste gange. Og andre gange er det om at trække vejret en ekstra gang og huske sig selv på at det er ok at være utilstrækkelig en gang imellem. Det er vi allesammen. Nogle dage er der lidt mere kaos end andre. Jeg har hørt rygter om at det ville være kedeligere uden omend jeg tror de rygter må være stærkt overdrevne.

Det vigtige er ikke hvor tit man føler sig utilstrækkelig. Det vigtige er at man accepterer at sådan kan livet også være og at det er helt ok. Huske at man altid gør sit bedste med de midler, man har til rådighed, og de ting, man har lært.

Vi er allesammen utilstrækkelige nogle gange. Men vi er altid hele mennesker, og det er det, der tæller i sidste ende. Vi gør altid vores bedste og vores bedste er noget, vi øver os på livet igennem. Nogle gange ville det bare være så mega lækkert at være tilstrækkelig tæt på mål til ikke at skulle have Utilstrækkelig til at puste én i nakken, men sådan fungerer livet ikke altid. Det kunne ellers have været smart 😉

Jeg tror jeg vil bytte Utilstrækkelig ud med Udfordrende. Og Udfordrende med Spændende. Se det lyder allerede sjovere 😉 Og måske ligefrem lidt trendylækkert. Men jeg har også købt madpakkebollerne færdiglavede, for det er helt tilstrækkeligt for mig og aftensmaden er rester fra i går kombineret med en færdiglavet salat fra Rema1000. Kagen til arbejdet blev købt hos bageren. Jeg kan ikke finde tre af de bøger, der skal afleveres til biblioteket. Min emailboks er væltet for et par måneder siden og forældreintra bugner med ting, jeg skal have læst. Men Utilstrækkelig puster mig ikke længere i nakken. Vi har sluttet fred for en stund. Det hjalp da jeg opdagede at det var den, der sad og stirrede på mig fra køkkenbordet. Pludselig stoppede jeg op mellem leverpostejsmadder og hverdagskaos og fik set lidt nærmere på den der Utilstrækkelighed. Jeg tog nogle meget dybe indåndinger og mærkede efter. Helt ind bag klumpen i halsen og knuden i maven. Jeg accepterede at nogle gange er jeg utilstrækkelig. Og hvad så? Sådan er jeg. Og så gik det op for mig at det hele faktisk ikke var så galt ved nærmere eftersyn. At vi faktisk har det helt fint. At vi har det godt og at vi har det trygt. Skuldrene begyndte en rejse tilbage til deres naturlige plads, klumpen i halsen forsvandt sammen med knuden i maven.  Midt i køkkenet begyndte jeg at smile mens nærværet og nuet blev tydligere. Og Utilstrækkelighed smilede til mig og sagde “Det var bare det, jeg var kommet for at sige.”