Vejen frem

Nogle gange føles mit indre styresystem sådan her:

Keith Wickramasekara

En lille smule rustent, en lille smule ude-af-brug. Jeg ved det er derinde. Jeg ved jeg navigerede med det som barn. At dengang var det en helt naturlig måde at bevæge sig gennem verden på. Jeg var legende, dybt opslugt af nuet, nysgerrig på andre mennesker og lyttende. Nysgerrig på hvordan andre så livet. Hvordan de oplevede bestemte ting. Det er jeg stadig. Det er slet ikke det. Men nogle gange tager jeg mig selv i at vente på hvornår jeg kan få lov at sige noget næste gang.

Nogle gange tager jeg også mig i at stirre mig blind på hvor jeg har været og hvor jeg står. Jeg ved at jeg hele tiden bevæger mig fremad, men nogle gange føles det som om det går uendeligt langsomt. Eller som om at jeg er gået i stå midt i et skridt.

Redd Angelo

Allerhelst ville jeg vende mig en halv omgang og se fremad. Hvor jeg er på vej hen. Det kræver en smule øvelse. Lidt overskud. Bevidste ønsker om fremtiden. Og så kræver det at jeg tager konkrete skridt i den retning.

Redd Angelo

Til efteråret tager jeg et stort skridt i den retning, jeg ønsker at gå. Der starter jeg nemlig på en uddannelse, der vil rykke mig rigtig meget videre og gøre mig klogere på mig selv. Og jeg kan mærke, sådan helt ind i hjertet, at vejen fremad vil åbne sig mere op. Den vil ikke være et sæt togskinner i sort/hvid. Den vil være højt himlen, nede på jorden, massevis af muligheder og i fuld farve.

Thomas Lefebvre - vejen frem - efterår

Jeg glæder mig rigtig meget til oktober 🙂

Hvad glæder du dig til?

Er det frækt at spørge dig om? Lidt ubelejligt? Anmassende? Det er ikke for at genere på nogen måde. Overhovedet ikke. Det er udelukkende en kærlig invitation. Hvor vil du gerne hen? Hvad drømmer du om? Og er det noget, du kan gøre – sådan lige nu – hvor at komme lidt tættere på det? Bare et lillebitte skridt? For tro mig, det løfter ens energi på en helt særlig måde at tage skridt, uanset hvor små de er, på vej mod ens drømme. Det er en af grundene til at jeg har startet denne blog. Der er 1000 grunde til at vente med at starte på den. Til måske slet ikke at starte på den. Til at kun skrive “vanilje-farvede”, neutrale, mainstream ting herinde, men det er ikke det, jeg brænder for. Jeg vil meget hellere være så ærlig som jeg overhovedet kan. Jeg vil meget hellere lege, vove mig ud på steder jeg ikke har været før, prøve mig frem og se hvor ordene fører mig hen. For ved du hvad? Det er faktisk overraskende sjovt at udfordre sig selv.  Det er ikke noget, jeg ellers har dyrket udover i forhold til mit faglige liv. Men jeg kunne godt gå hen at blive fan at gøre det på flere områder 🙂


Det kan være at du også vil kunne lide dem her :-)

Det er svært for mig helt at blive klog på:Hvad lader mig op?Hvad er det, der giver mig energi? Især i perioder,

Læs mere
Hvad lader dig op?

Nogle temaer har jeg glæde af flere gange. Det kan godt være en smule frustrerende i længden.  Helt ærligt. Kunne det ikke

Læs mere
Hjertet oppe i halsen

Nogle ting har man brug for at få at vide mere end en gang.Lad mig sige det mere præcist:Nogle ting har jeg

Læs mere
At skabe glæde

Det er nemt på alle mulige måder - og nogle gange på nærmest umulige måder - at føle at man står i

Læs mere
Festen i skabet
Skriv en kommentar her

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}